lørdag den 29. december 2012

Nytåret er på vej

Hej alle sammen. 

Sidste gang glemte jeg lige at fortælle om billedet af tærten. Her nede spiser de meget 'meat pie'. Køber man dem der er frosset i supermarkederne, så smager de ikke heeeelt vildt godt. Men laver du dem selv eller køber dem ved en god bager, så er de faktisk ikke helt så tossede. Denne bager man kan se på billedet, er en rigtig god bager med MASSEVIS af forskellige pies, og min værtsfamilie stopper altid der hvis de kører ud til kysten og skal igennem byen. Billedet er så den tærte jeg fik, 'Steak and mushroom' derfor er der et lille billede af en ko og en mushroom.. nu har jeg glemt det danske ord, anyway så ikke dette før jeg havde taget nogen bidder, men synes nu at det var vældig sødt. Man kunne få mange forskellige slags, man kunne få med ost i, kartofler eller noget helt andet. Og så var der også forskellige slags kød man kunne få. Der var ko, gris, kylling osv. men også nogle lidt anderledes som krokodille, kænguru og Emu. Nu har jeg allerede smagt kænguru, men gik nu alligevel for kylling på vej der ned og ko på vej hjem. 

I morgen tager jeg til Brisbane med familien Anderson (min 2. familie). De inviterede mig med til at se tennis, så de henter mig op i morgen tidlig. Det skal nok blive en god oplevelse. 

Og mandag er det jo nytårsaftensdag, hvor jeg troede vi skulle til Sunshine coast. Men Shirleys forældre besluttede sig for at komme på besøg og blive en uge, så det kommer vi ikke alligevel. I stedet kommer Rachel hjem til mig og overnatter. Her nede er det ikke en helt vildt stor dag, og fandt også ud af at det er ulovligt at fyre med fyrværkeri! Så det bliver første nytår uden det. Hvis man tager ud til de store byer har de nogle offentlige steder hvor de fyrer af, så der må man gerne komme og kigge. Men nu bor jeg altså i en lille by, så jeg må leve uden. 
Her nede kender de heller ikke noget til at hoppe ned fra en stol klokken 12 for at hoppe ind i det nye år, så jeg tænker at jeg vil opgradere det til at hoppe i poolen klokken 12! Det er der nok ikke mange der kan prale med! ;-) 


Godt nytår alle sammen! 

Emma 

torsdag den 27. december 2012

Så blev der dømt jul!

Så er jeg kommet tilbage fra The Gold Coast, og sikke en tur det har været!

I søndags kørte jeg afsted med Brock, vi kom lidt sent derud så vi nåede ikke at komme på stranden mens vejret var til det.

Mandag (Juleaftensdag) Tog vi så til stranden. Vi tog ud at bade, men jeg blev skam en smule skræmt da jeg fandt ud af at bølgerne var stærke nok til vælte mig omkuld så jeg hverken vidste hvad der var op eller ned, så næsten hele mit liv passere foran øjnene på mig (Hvor har jeg egentligt haft et fedt liv - og jeg er kun 16! ) men jeg overlevede da! ;-)
Senere hen på aftenen (da det var morgen i DK) fik jeg så et opkald fra mor så jeg kunne sige Glædelig jul til hele min familie og tillykke med fødselsdagen til min Omma. Jeg er rigtig glad for at jeg fik snakket med dem, men det var godt nok hårdt. Skulle godt nok lige side og sluge det hele da vi lagde på. Men håber virkelig at de havde en vidunderlig jul derhjemme!!

Tirsdan (juledag) er dagen hvor de fejrer jul. Jeg vågnede op klokken 5:30 som et lille barn. Alle andre sov stadig.. Så jeg valgte at tage tøj på og få mig gjort klar til det hele. klokken 6:15 blev det simpelthen for kedeligt, så da klokken var 6:30 var alle de andre også vågne ;-)
Efter at de fik taget tøjet på kørte vi så ud til Reece (værtsbror) og hans kæreste Mia, hvor juletræet hvor oppe med fine gaver under det. Da vi kom begyndte vi så med at åbne gaver, en af gangen. Efter gave åbningen skulle vi spise morgenmad. En masse frugt, yoghurt, æg og bacon. Og så drikker man også champagne blandet op med appelsin juice til morgen mad. Efter morgenmad begyndte folk at kigge lidt nærmere på gaverne. DVD'er blev sat på, helikoptere blev fløjet rundt med og en pude blev også lige afprøvet. Derefter sad vi og fik lidt snacks og noget mere champagne. Efter det, tog vi os en svømmetur i poolen, og da vi kom op fik vi os en reje cocktail. Så sad vi ned, så lidt 'friends' og bare slappede af med de der ting man trækker i som vi bruger til nytår.. de kalder dem crackers. Da aftensmaden var klar satte vi os ud til bordet. Vi fik Ham, chippies, salat og grøntsager. Efter dinner var der dessert. Mango cheesecake og en marengskage. Vi fik også lidt flere crackers. Da det blev sent og alle var trætte tog vi hjem og sov.
Deres jul var meget mere afslappet end hvad jeg er van til. Meget MEGET anderledes fra hvad jeg er van til, men jeg nød skam julen! Og det var da også helt vildt at prøve at fejre jul på en helt anderledes og ny måde, men som man siger, ude godt - hjemme bedst ;-)

Onsdag tog vi ud og shoppede. Hernede er det Boxingday efter jul. ALT er på udsalg! OG ALLE er ude at shoppe! Vi brugte over 45 minutter på at finde en parkeringsplads. Der var bare mennesker overalt! Jeg fik købt mig en stor taske som jeg kan tage med mig ud når jeg skal sove hos veninder, eller på en lille mini ferie.

Torsdag ( i dag) gik turen hjem, men først et smut i IKEA. Der er ingen forskel på denne kæde ligemeget hvorhenne i verdenen du er. Det er det samme koncept. Men en ting de havde her (som ikke er nødvendigt i DK) Var et svensk mad marked! Så jeg fik købt mig en lille rugbrødsblanding og flødeboller! Jeg var simpelthen så lykkelig da jeg fandt det! Så nu må vi se hvordan det går i morgen med at bage det.
Og nåe ja... Sengen i hytten var ikke så god, så da vi kom til IKEA lagde jeg mig bare lige hurtigt på en god seng... Og så faldt jeg i søvn.. hehe


Emma




En sød lille bager, med gode tærter. Min vFamilie stopper der hver gang. 
Fik mig til at tænke på far. 






Huset ved Gold Coasten


Kurt laver morgenmad

Morgenmad

Nu er det anden gang jeg ser nogen få alle sæsonerne af friends foran øjnene af mig. (Mia) 

Pheobe med hendes nye legetøj og fine rensdyr øre på. 


Tager lige en lur på et offentligt sted. 


Pheobe hjælper med at pakke op. 



onsdag den 19. december 2012

Glædelig Jul

Glædelig Jul alle sammen! Og godt nytår!

Nu har jeg så haft sommerferie i godt og vel 3 uger tror jeg. Jeg holder ikke rigtigt styr på det. Men en masse er sket!

Jeg er flyttet ind hos min nye familie og de er bare rigtig skønne!! Der er Shirley, Russell og Brock (18) som bor hjemme, og så har de to andre drenge der er flyttet hjemmefra. Føler mig godt tilpas hos familien, og jeg har et super forhold til Brock. På søndag tager vi til 'surfers paradise' og holder jul der. Det skal nok blive rigtig godt! Der kommer de to andre brødre også. Har kun mødt dem 1 gang før, men de virker begge til at være nogle søde drenge.

Og så tænker i nok på hvad jeg har brugt min ferie på? Jeg har ikke lavet det helt vildt store, jeg har bare hygget mig en masse med mine venner, svømmet i poolen og brugt tid med familien. Men jeg kan nu meget godt lide det på denne måde.
Jeg tog dog til Brisbane en dag sammen med Shirley og Russell, der mødte jeg Reece ( en af brødrerne)  for første gang. Så fik vi juleshoppet en smule. I morgen tager jeg til Toowoomba for at shoppe med Megan og hendes familie.

Ville rigtig gerne have været med Megan i Melbourne for at besøge hendes familie dernede, men jeg har desværre ikke tilladelse til det :-( Planen var nemlig at vi skulle tage et fly derned, bare mig og hende, og så ville hendes bedsteforældre samle os op, men jeg må ikke rejse alene :-( øv øv.. Og jeg skulle også have besøgt en veninde i Sydney, men det må jeg heller ikke :-(

Og jeg er forresten også halvvejs igennem midt forløb! Det hele er gået så stærkt, de næste par månede går sikkert endnu stærkere! Og før jeg ved af det, så skal jeg hjem.. Men det gider jeg slet ikke at tænke på nu, lige nu skal jeg bare have det godt ;-)

Og så det uundgåelige emne.. Julen..
Må ærligt indrømme at jeg ikke brudt mig om tanken om jul uden min familie. Så jeg har faktisk bare bildt mig selv ind at det ikke er jul. Det gik rigtig godt for mig, hjemveen var ikke speciel stor indtil i dag hvor min far kontakter mig. Så måtte jeg indse at det rent faktisk bliver jul i år. Om jeg så kan lide det eller ej. Men det skal nok gå, vi tager til stranden så julen bliver da anderledes men også en utrolig fed oplevelse.

På lørdag spiser jeg frokost sammen med min kontaktperson og hendes familie. Jeg blev rigtig tætte med dem i perioden hvor jeg boede hos dem. Det var rigtig dejligt, før så føler man sig bare den smule mere tryg. Jeg har købt julegaver til dem også. De to børn er så dejlige, og de er så søde når de ser mig! Alexander ville faktisk ikke lade mig gå da jeg skulle flytte videre til min nye familie, han spærrede vejen og gjorde alt hvad han kunne. Det var simpelthen så sødt!
Mindede mig også lige om dengang min lillebror havde planer om at bombe australien af denne simple grund, så kunne jeg jo ikke tage afsted. Så dejlig han er.

tror det var det for denne omgang, håber forældrerne er tilfredstillede ;)

Emma :)

fredag den 23. november 2012

FERIE, FERIE, FERIIIIIEEE!!!

Om kun 2 timer får jeg sommerferie! Så er der ikke mere skole til mig indtil den 28 Januar eller noget i den dur! JAAA!! :-D

I går mødte jeg en familie der gerne vil tage mig ind, hvis jeg ønsker det. Jeg har fået et par dage til at tænke over det, for de ved om mine mange flytninge og det sidste de ønsker er at jeg skal flytte igen og igen uden et fast og trygt sted at bo. De var simpelthen såå søde! Damen arbejder på min skole, det vidste jeg bare ikke, for hun er på kontoret. De har 3 drenge børn, men to af dem er flyttet hjemmefra. Den sidste er 18 år og arbejder her i byen. De er van til teenagere, og har ikke noget imod at jeg har et socialt liv såvel som et familie liv. De har et smukt hus med pool i baghaven.
Så jeg synes selv at det lyder rigtig godt :-D

Fordi jeg er i skole så har jeg da også en ven der følger alt hvad jeg gør, og han er rimelig skuffet over at jeg ikke allerede har fortalt hvor "fantastisk" han er.. haha! Han hedder Brendan, spiller violin og er nok den person der mobber mig allermest, men på en hyggelig måde. Han lytter til "skrig" musik og prøver på at få mig til at lytte til det.. Men jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt nyder når folk skriger mig i øret. Han synger forfærdeligt, men holder aldrig munden lukket.


Emma

mandag den 19. november 2012

Flytter lidt fra hjem til hjem

For 10 dage siden kom min værtsmor Carol hjem med en lidt dårlig nyhed. Hendes niece er nød til at flytte hjem til dem, så de har ikke længere plads til mig. Det er selvfølgelig trist, og blev da også lidt utryg ved tanken om at skulle flytte familie igen.. For selv om det måske lyder nemt nok, pak din kuffert og pak ud i et nyt hjem, så tager det meget energi at få det til at føle som et hjem, og så er det også lidt ubehageligt ikke at vide hvor man kommer hen og hvor lang tid man så kan være der.. 

Men i fredags flyttede jeg hjem til min kontakt person. Familien består af Luke, Tameka, Alexander(5) og Alyssa(3). Da de to børn er så små er der fest og ballade i huset. De er rigtig søde og var helt vildt hurtige til at tage mig ind i deres familie! I går da jeg tog ned i parken for at snakke med en af mine venner, ville Alyssa ikke lade mig gå. Og hun spurgte mig mange gange om jeg kom tilbage igen, for ellers ville hun ikke lade mig gå. Det var virkelig virkelig sødt! 

Lige nu leder vi jo efter en familie, og jeg glæder mig til at få den, da der jo ikke er særlig lang tid tilbage inden julen rammer os! Tameka skal til et møde i morgen med en familie der tænker på at hoste, så jeg håber at de beslutter sig for at de vil, og at de derefter gerne vil tage mig! Og så håber jeg at det er en rigtig god familie! Men nu må vi vente og se. 


VIGTIGT  VIGTIGT  VIGTIGT  VIGTIGT  VIGTIGT  VIGTIGT  VIGTIGT 
Denne uge er min sidste uge tilbage i skolen!! Næste uge skal jeg så bruge 3 dage på "Work experience" Hvor jeg har fået en plads på jordemoder afdelingen på hospitalet!! JAAA! Glæder mig rigtig meget!! Og så har jeg ellers sommerferie indtil slutningen af januar!! vejret er sååååås skønt for tiden!! SÅ HÅBER I NYDER JERES KULDE! MUHAHAHHAHAH ;-) 

Hmm... hvad er der ellers at fortælle??
Jo jeg oplevede min første storm hernede! Har aldrig før sat uden for i shorts og t-shirt mens jeg bare kiggede på alt regnen og alle lynene! Har ikke rigtig et ord for hvad jeg følte, men det var helt vildt! 
Og nåe ja.. Mor siger at en eller anden har givet hende et brev hun skal sende... Hmm... HVEM ER DU MIN LILLE MYSTISKE BREVSENDER!?! 
Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af hvem det er.. Hun ville ikke svare på om det var en dreng eller pige.. Men af en eller anden uforklarlig grund er personen ikke selv i stand til at sende det.. Hmm... Personen er klar over at jeg er hernede.. Personen føler et behov for at sende et brev til mig.. Men jeg er mest interreseret i at vide hvorfor personen ikke selv sender det? Er personen ikke gammel nok? eller ved personen ikke hvor jeg bor? men hvorfor har personen så ikke spurgt mig om min adresse? Okay jeg må hellere stoppe nu inden jeg får mistænkt alle jeg kender! haha! 


Men vil nu smutte tilbage til alle lektierne.. 

Hej hej så længe 
Emma 

tirsdag den 6. november 2012

Stilhed

Hej alle sammen! 

Jeg ved godt at der går længere og længere tid imellem hvert indlæg. Og når jeg læser igennem tidligere opslag kan jeg også spotte ret mange stavefejl.. 

Som jeg afslørede sidste gang tog jeg til Cairns! og det var virkelig en super fed tur!! Nød den virkelig såååååå meget! Vi prøvede så mange spændende ting! Jeg fik også lov til at dykke! Det havde jeg ikke regnet med da de i starten af året sagde at vi ikke havde tilladelse til det, men det gjaldt åbentbart kun for italienere og franskmænd, stakkels dem! For det var en helt vild oplevelse! Og også bare stemningen var helt fantastisk! Det var rigtig dejligt at få snakket med andre udvekslingsstudenter! Havde godt nok ikke troet at det ville betyde så meget for mig, men når man lige pludselig sidder på den anden side af jorden, så er det rart nok at få snakket med andre som er i samme båd. Og så fik jeg også snakket dansk med Caroline, selv om det flere gange endte med at vi bare slog over til engelsk da det på en mærkelig måde bare er nemmere. Fik da også hurtigt lært at tænke før jeg taler, for det bliver pludseligt lidt pinligt når noget, som skulle have været sagt på dansk, blev sagt på engelsk... 
Selv om jeg blev mindet om at bruge solcreme utallige gange før jeg tog afsted, sidder jeg nu og skaller af.. :( Men vejret var fantastisk alligevel! 

I lørdags var jeg til min første sodavands fest i et stykke tid kan man vist godt sige! En pige fra min klasse holdte halloween fest, og det var nu meget sjovt! (næsten) alle var klædt ud! Der er en butik nede i byen hvor man kan låne kostumer, så jeg fik lånt et robin hood kostume. 2 drenge fra klassen havde da også været så venlige at klæde sig ud som 'scream' da de ved hvor meget jeg bare ikke bryder mig om masker! Da de først kom til festen var de i deres normale tøj, men efter lidt tid "gik de på toilettet" og ud kom de med deres masker på.. Jeg fik næsten et hjertestop og løb væk.. 
Men det var en rigtig hyggelig aften/nat for jeg overnattede der. 

Jeg har om 3 dage været her nede i 4 måneder. Tid er en mærkelig ting for mig lige nu. Forleden aften da jeg skypede med min familie spurgte min mor og far mig hvordan jeg har det. For 4 måneder er lang tid hjemmefra! Og så er der jo også det med hele flytningen.. 
Har nu gået og tygget lidt mere på den. Jeg siger altid til folk at jeg har det rigtig godt! For vil ikke have at folk tror jeg ikke nyder mit ophold her nede. Nogle folk kan nemlig godt overfortolke små ting, så det er bare meget nemmere, men det er også sandheden! 
Hverdagen er kommet, alle på skolen kender mig nu, skolen er godt i gang, vennerne er "på plads" og det hele går som det skal. Men kan godt mærke at jeg savner min familie og venner i Danmark lidt mere lige for tiden. Kan godt mærke at det er hårdere at sige farvel til min familie når man skal lægge på. Der er flere ting som jeg føler jeg går glip af derhjemme.. 
Men så vender jeg den om og tænker jeg kun har 6 måneder tilbage! Næsten halvdelen af mit ophold er gået på ingen tid! Jeg nyder min tid her!  Jeg har fantastiske venner og har endelig også en familie jeg nyder at bo ved, som jeg rent faktisk føler mig hjemme hos! Jeg har oplevet så meget på kort tid, og har meget mere jeg skal nå at gøre! 
Ingen tvivl om at forlade Danmark var rigtig hårdt, så jeg tør slet ikke at tænke på hvordan det bliver at skulle rejse hjem igen. Efter kun 4 måneder har jeg det så godt hernede, så det kan jo kun blive endnu bedre efter 10. Og så er det jo det, jeg kan jo ikke tænke "Jeg kommer til at se dem alle sammen igen om 10 måneder, jeg skal bare nyde min tid mens jeg har den" Jeg ved jo ikke hvornår jeg kommer herned igen. Og til den tid vil største delen af dem være spredt ud til forskellige universiteter eller måske er det først længere hen når de får familie! Så det vil jeg ikke længere tænke på! Slut prut! Det kan jeg tænke på når den tid kommer! 
Men ville bare fortælle jer alle at jeg rent faktisk har det rigtig godt! Det er ikke bare noget jeg siger. ;-) 

Tror at det var det for denne gang. 
Håber i alle har det rigtig godt derhjemme, og jeg glæder mig til at se jer alle igen!! <3 <3 <3 

Emma

søndag den 21. oktober 2012

Mit nye hjem

Hej mennesker 

Sidste weekend flyttede jeg jo familie, så det var jo en stor ændring. Jeg er rigtig glad for at være her, føler mig allerede som en del af familien! Det er søndag eftermiddag, og jeg hygger mig med en skål frygt og en kop te. Det er en rigtig dejlig og afslappet søndag. Jeg tog i fitness klokken 9 i morgen med Carol og Claire, derefter tog vi en kop kaffe nede i byen. ( ja jeg har meldt mig ind i fitness og har faktisk brugt det hver dag lige siden bortset fra en dag hvor jeg var syg) Da vi kom hjem griller Rob frokost til os, de bruger deres grill rigtig meget hernede, hvilket jeg nyder! Jeg tog mig også en tur i poolen da der var 37 grader, håber i nyder kulden derhjemme! De har en pool i haven, så det bliver rigtig skønt til sommer hvor der kan blive endnu varmere! :-D 

Har haft lidt travlt med lektier på det sidste, da jeg ikke er hjemme næste weekend!!! 
På torsdag tager jeg bussen til Brisbane og mødes med Åsmund (En udvekslingsstudent fra Norge, jeg kender ham fra de 3 dage i Sydney) hvor vi vil bruge dagen sammen i Brissie indtil at Håkon (Endnu en udvekslingsstudent fra Norge) får fri. Så tager vi alle 3 hjem til ham, da han bor i Brisbane. Vi vil overnatte hos ham og tidlig fredag morgen vil hans Vmor køre os ind til lufthavnen hvor vi vil tage flyet til Cairns. Der vil vi mødes med alle de andre udvekslingsstudenter fra norge og min danske veninde Caroline og andre der nu skal med turen. Så vil vi bruge weekenden sammen deroppe!! Det skal nok blive en helt vidunderlig tur hvor vi skal prøve en masse ting som at dykke ved "Great Barrier Reef", se et aboriginal show, wild water raften, crocodile spotting cruise og meget mere! :-D Glæder mig som et lille barn!! Det bliver også dejligt at få snakket lidt dansk igen, da det jo bare ikke er det samme at snakke over skype. 

Forresten så har jeg været her i over 100 dage nu! Tiden flyver jo afsted!! 

lørdag den 13. oktober 2012

Ny værtsfamilie.

Hej alle sammen.

Har store nyheder! Jeg er flyttet familie og bor nu hos en pige fra skolen og hendes familie som består af Rob (far) Carol (mor) Shaun (storebror) og selvfølgelig Claire.

Den seneste tid har været lidt op og ned. Må ærligt indrømme at jeg ikke altid brød mig helt vildt om at være hjemme hos min anden familie. Vores personligheder var meget forskellige.. Vi misforstod hele tiden hinanden og havde forskellige ønsker om hvordan man bruger sin tid. Dem som kender mig ved at jeg elsker at være ude blandt venner, men det betyder skam ikke at jeg ikke bruger tid med min familie. Men min familie ønskede tingene lidt anderledes.. Så det var lidt akavet, for de sagde næsten aldrig nej, men blev lidt mugne uden at fortælle mig hvorfor. Og tingene bliver bare meget akavet når man ikke kan kommunikere ordenligt og man ønsker at bruge sin tid på helt forskellige ting.

Så jeg fik snakket med min kontakt person omkring det, og vi fik aftalt et nyt møde i tirsdags. Amy og jeg snakkede i lang tid, også efter mødet. Jeg prøvede at forklare hende at jeg ønskede at flytte, selv om hun ikke var nået til det punkt endnu. Jeg kunne bare ikke se en grund til at blive ved med at kæmpe, når man ikke kan ændre på hvem man er, for det var jo der det gik galt.

Et par dage senere får jeg at vide at min nye familie er klar til at få mig. Men at det var op til Amy og jeg hvornår jeg ønskede at blive flyttet. Amy ønskede ikke at jeg skulle skynde mig væk så vi aftalte næste lørdag. Jeg inviterede dem også ud at spise for at have en farvel dinner. Jeg ønskede at slutte af som venner.

Men i morges lige efter morgenmad bad hun mig om at flytte så hurtigt som muligt. Jeg ringede til min nye familie, pakkede mine ting og var ude af huset efter 1 1/2 time. Det hele skete så hurtigt, så der gik lidt tid før jeg opfattede at jeg faktisk er flyttet nu. Jeg ved ikke hvad der skete, og hvorfor jeg lige pludselig blev smidt ud på denne måde, men jeg er rigtig glad for at være hos min nye familie, så jeg ser det ikke som et problem.

Vil fortælle lidt om dem senere, og vise jer mit nye hjem. Men lige nu er jeg træt, det har været en overraskende dag som kom lidt pludseligt selv om jeg godt vidste at jeg skulle flytte.

Godnat alle sammen
Emma

søndag den 7. oktober 2012

Sidste ferie dag

Så blev det søndag og skolen starter igen i morgen. Selv om at jeg har nydt ferien, så glæder jeg mig nu til komme i skole igen så jeg kan få set alle vennerne igen :-)

Det har været en lang ferie, men det var nu rart nok at få slappet lidt af efter de mange afleveringer :-) Har ikke rigtigt opdateret bloggen i ferien, for jeg holdte jo ferie.

Jeg har været i Zoo men min Vfamilie, rigtig hyggelig dag. Det var "Australia Zoo" som var ejet af Steve Irvin da han var i live (Krokodille manden) og nu er den ejet af hans familie. Jeg fik lov til at holde en koala, fodre en kænguru, så krokodille/fugle show, mødte familien Irvin! Det var nu meget skægt, og ja selvfølgelig gik vi rundt i haven og så de mange forskellige dyr.

Vi tog også på tur for at besøge noget familie. Vi besøgte Amys mor, far og søster (de bor sammen), overnattede hos Steves mor (det var et lidt ældre hus så det var lidt sjovt at opleve det) og så besøgte vi en anden søster til Amy.

Jeg har brugt flere dage sammen med Claire, selvom jeg ikke kom med hende til Brisbane alligevel, øv øv, men vi har nu hygget os. Jeg har haft Rachel til at overnatte her, og har brugt 2 nætter I Megans hus sammen med Megan og Rachel. Vi tog også til Brisbane en af dagene og fik shoppet lidt. Det var rigtig hyggeligt. Så har jeg været i biografen med Rachael (det er en anden pige) og hendes lillebror.

Emma

Steve Irvin

Fodrer lige en kænguru

Papegøjer 

Virkelig stor fugl

Bindi (Steves datter) fodrer krokodillen

Syg koala på dyre hospital

Familien Irvin 

Der var engang rigtig store krokodiller i Australien, men i 1970'erne begyndte folk at dræbe dem for skindet. Hvis de fik lov til at overleve ville de i dag være så store som denne krokodille jeg sidder på. 

lørdag den 6. oktober 2012

TILLYKKE TIL MIN LILLEBROR!!

HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA HURRA

I dag er det min lillebror Magnus's fødselsdag! Jeg ønsker ham et rigtig stort tillykke og håber at han får en helt vildt god fødselsdag! Selvom jeg desværre ikke kan være der til at fejre at han bliver 11, så håber jeg at resten af familien har fejret ham som han fortjener at blive fejret, selv om det er jeg ikke i tvivl om at de gør!

Må ærligt indrømme at det er en meget mærkelig følelse ikke at være hjemme lige nu.. Han er jo min lillebror, og som storesøster er det jo min pligt at beskytte ham.. Men heldig som jeg er, så fik jeg lov til at komme med ind for at vække ham med sang i morges!

Endnu en gang, Tillykke med fødselsdagen Magnus! Jeg håber du har en rigtig rigtig rigtig god dag! Min gave til dig er sendt afsted med posten, men du kender jo posten så du bliver desværre nød til at vente lidt. Håber du kan bruge alle de gaver du har fået af familien, dem jeg så var i hvert fald rigtig fede! Jeg elsker dig rigtig højt! Og jeg glæder mig til at se dig igen om 7 måneder! Du skal være forberedt på den største krammer i verdenshistorien!

Knus & kram din storesøster Emma

P.s her er en lille ekstra sang til dig, bare klik på det.




tirsdag den 25. september 2012

Zumba

Hej alle sammen.

Jeg har jo ferie, så ville lige hurtigt skrive hvad jeg bruger den på.

I lørdags var jeg med Amy ude at besøge en af hendes veninder. Så fik jeg lidt kage og kaffe. Og senere på aften var jeg i biografen og se The expendables 2. Det er en actionfilm, men den var ret dårlig for man kunne forudsige hvad der skete og den var fyldt med dårlige jokes! Men så fik man da også et lille grin over det.

I søndags var jeg igen i Toowoomba med men værtsfamilie, hvor vi tog i svømmehal. Det var en rigtig hyggelig dag, og det var dejligt lige at få slappet lidt af i vandet! Så fik vi os også en is på "Cold Rock" Igen, MMMMMMHHHH!! ELSKER DET VIRKELIT MEGET!!! Denne gang blev det hazelnut chokolate ice cream med cookie dough og mint slice! Alt for lækkert!

I går havde jeg en sindsyg hovedpine! Det var helt åndsvagt! Mit hovede var så tungt! Så havde mit vindue åbent sent på aftenen så der kunne blive dejlig køligt inden jeg skulle sove. Og så fik jeg også snakket med min familie, og med min storebror for første gang siden jeg tog afsted. Det altid hyggeligt at snakke med dem.

I dag tager jeg i fitness med min veninde Claire. Vi vil deltage i en Zumba klasse. Tror det er meget skægt! Derefter tager vi hjem til Claire og holder sleep over ;-) HYGGELIGT JAAA

På fredag (dagen kan ændre sig) Tager jeg til Brisbane med min værtsfamilie, og vi smutter muligvis i Zoo, hvor jeg så kan holde en koala bjørn og se alle de andre australske dyr.

Emma

lørdag den 22. september 2012

2 ugers ferie!!

I går var sidste dag I skole for dette "term". Så nu har jeg fået 2 ugers ferie før skolen starter op igen. Derefter er det 6-7 ugers skolegang og så en laaaaang ferie på 8-9 uger!! Det skal nok blive skønt!

Men først lige kort om hvad der er sket i skolen.

Vi har fået vores karakterer for vores første fremlæggelse. Jeg fremlagde om hjemløse i Australien, og gud hvor var jeg nervøs! Jeg rystede under hele fremlæggelsen og regnede ærligt talt ikke med at få en god karakter... Men jeg fik B+, så jeg var lidt stolt. Her nede er karakterskalaen A-B-C-D-E, hvor A er det højeste og E er det laveste. E og D er dumpet. Og så bruger de + og - det er selvfølgelig anderledes fra hvordan vi gør det i Danmark, så når de andre elever i klassen spørger mig hvad jeg plejer at få i skolen er jeg nød til at prøve på at forklare dem vores skala, men mange bliver bare forvirret.

Den sidste dag i hvert "term" Bliver der kåret en dreng og en pige i hver klasse som har levet op til skolens principper og moraler. Lærer og elever skal selv stemme, så i den sidste time i går (fredag) samlede de os alle i hallen. Sad sammen med Henry, Jordan, Chantel og Lylah og snakkede om at det ville være pinligt at skulle gå derop foran alle sammen. Og så bliver mit navn råbt op... Og ikke nok med bare at sige mit navn som alle andre, inspektøren skulle da også lige udpege at jeg er deres exchange student (Jeg tror ellers alle er klar over det) Så op på scenen gik jeg med knald røde kinder..


I torsdags mødtes jeg med min kontaktperson og fik snakket nogle ting med hende. Jeg havde nogle ting jeg følte jeg var nød til at snakke med nogen om, og efter mødet blev vi enige om at skulle lave et møde med mig, hende og min værtsfamilie. Så da jeg kom hjem i går efter skole, kom Tameka. Vi satte os ned (Dog ikke Emily) og snakkede om tingene. Der har været nogle komplikationer, men det var nu rart nok at få snakket om tingene så der kan arbejdes lidt på det. Om 2 uger skal vi så mødes igen og snakke om det igen, og se om det er blevet bedre.

I går aftes tog mig og hele familien ud at spise et sted der hedder RSL. Det er et sted til ære for gamle krigsmænd. Hvis man ønsker der, kommer de og samler en op og kører hjem igen. Hvilket er ret smart, så det gjorde vi. Til dessert fik jeg friture stegt is!..... Det lyder virkelig klamt! Og jeg var heller ikke helt tryg ved at skulle bestille det, men det skal jo prøves. Jeg er her for at prøve noget nyt, så denne dessert var jeg bare endnu en udfordring, og dem siger jeg ikke nej til ;-)
Men det smagte faktisk meget godt! Det er en lidt tung dessert, og man kan nok ikke spise alt for meget af det! Men endnu en ny ret er smagt, og det er nok heller ikke sidste gang jeg bestiller det.

Men nu har vi jo ferie! De fleste piger fra skolen er taget på ferie og er væk begge uger, så det er jeg selvfølgelig lidt træt af.. Men det er jo ikke alle! Claire har inviteret mig med til sunshine coast, så det håber jeg virkelig bliver til noget! Men det kommer jo an på hvornår det er, og om min Vfamilie har andre planer. Så er der jo også det vandfald mig og nogen af de andre piger har snakket om, så der tager vi måske hen til nu. For vejret er bedre nu, der er omkring de 30 grader midt på dagen. I aften tager jeg ud at spise og i biografen med en ven, og lige nu tager jeg ind til byen med Amy og Emily da vi lige skal have købt lidt ind. Jeg mangler også credit til min mobil, så det kan jeg også lige hurtigt få købt.

Men skal skynde mig nu, hav det godt alle sammen! God ferie til jer!! (HAHAHHAHA DET HAR I IKKE!!) undskyld...

Emma

tirsdag den 18. september 2012

STORE ord

Hej allesammen!

I dag tog jeg min første test. Det var i kemi og handlede om gas love og vsepr. Vi havde fået besked på at læse op på det, og havde også studeret det i timerne. Men selv om jeg synes jeg havde fået rimelig styr på det hele, kunne lave alt det som vi lavede på klassen og havde lært gas lovene i hovedet, så hjalp det mig skam ikke rigtigt..
Brugte gas lovene, som vi havde brugt dem i klassen, 2 gange.. Og vsepr brugte vi 3 gange...
Første del af testen var med svarmuligheder og næste del skulle vi selv skrive på linier. Var godt nok helt blank! Testen var skrevet med så store ord at jeg ikke var den eneste i klassen der havde problemer med at forstå spørgsmålene! Første halvdel gættede jeg bare løs, for når der er 2-3 store ord i et spørgsmål, så havde jeg godt nok ikke en jordisk chance for at ane hvad de ville vide! Næste halvdel lavede jeg næsten intet af!
Testen overraskede mig virkelig! I Danmark ville den have slået mig ud og jeg ville gå rundt og hade mig selv resten af dagen. Heldigvis er jeg mere afslappet med lektier og skole hernede, karaktererne rører mig ikke det mindste! Eller har ikke fået nogen karakterer endnu, så kan ikke helt sige det, men tror ikke det vil røre mig :-)

På torsdag skal jeg mødes med Tameka (min kontaktperson), hun samler mig op efter skole og så skal vi snakke lidt om hvordan det går. Det vil så være mit 3. møde med hende i den tid jeg har været her.

Og på fredag har jeg FERIE!! 2 uger væk fra skolen, det skal nok blive skøøøønt! :-)

Emma

søndag den 16. september 2012

Endnu en weekend

Så er det søndag igen og dagen er ved at være slut.. Men har haft en helt fantastisk søndag!!
Men først, hvad jeg lavede i fredags. Min veninde Shara og jeg tog hjem til hende efter skole, hvor vi gjorde os klar til at komme tilbage på skolen til movie night. Elever fra årgang 12 prøver altid at skrabe penge sammen til deres formal, så denne fredag var der movie night. En film for de små børn og en film for os "store" børn. Men Shara, en dreng fra klassen og lille mig var de eneste fra vores årgang der mødte op. Og Shara og jeg mødte egentlig bare op fordi hun har et lille crush på en dreng fra årgang 12. Men fik nu en meget hyggelig aften sammen med hende, hendes crush og en anden dreng fra årgang 12. Vi så ikke så meget af filmen, da vi havde gang i en hyggelig samtale istedet. Men det var nu hyggeligt nok :-)

Men nu til min helt fantastiske dag!
Blev i dag samlet op af Claire og hendes mor Carol. Hendes mor satte os af ved et coffee/tea house lidt udenfor byen. Det var simpelthen et helt specielt sted! Det var så hyggeligt og godt!! Vi sad og snakkede i et godt stykke tid. Claire er så positiv hele tiden, jeg elsker det virkelig! har det rigtig sjovt og godt når jeg er sammen med hende! Derefter tog vi hjem til hende. Vi fik en salat og lidt frugt. Derefter gik vi en lang og god tur. Hun bor udenfor byen så der var heste og køer, og vejret var godt! Da vi kom hjem drak vi endnu en kop tea og fik kiks med ost.
Hyggede mig rigtig meget :-)

Emma
Mig og Claire

Hygger med en ko

torsdag den 13. september 2012

Engelsk test

Hej alle sammen!

I dag skulle vi have test i engelsk. Vi skulle skrive en novelle der handlede om mennesker som samfundet ser ned på. Historien skulle være på 700-800 ord, så der er mere end de 350-430 ord jeg er van til. Min historie handlede om en lille dreng der snakker med en dame fra kommunen. Han fortæller at hans mor er død, og hvordan det hele ændrede sig da hans far mistede hans job. Hans far blev alkoholiker og tæskede drengen. Men fordi drengen er så lille tror han at det er ham der har gjort noget galt siden at de har taget ham.

Men ihvertfald.. Så skulle hele den her test skrives i hånden!! :-O
Fik godt nok skrive krampe! Og det måtte ikke være med blyant, kun kuglepen så hvis jeg stavede forkert var der ikke nogen computer til at rette mig, og jeg ville ikke være i stand til at slette det, så jeg måtte krydse over og skrive det rigtigt oven over.. Det er godt nok lidt gammeldags at vi skulle skrive i hånden. Og gjorde det meget svære at tælle ordene!!

Synes lige i skulle høre lidt om en af tingene de gør anderledes her nede, for jeg har ikke skrevet utrolig meget om skolen. Nu må jeg tilbage til biologi, ønsk mig held og lykke....

Emma

onsdag den 12. september 2012

Biologi..

Sidder og kæmper med en biologi rapport.. Det er godt nok en svær opgave! Værsgo' lav lige en rapport på engelsk om celler og celle membranen.. 1 side? nej det er da ikke nok.. et forsøg? nej det er da ikke nok.. Vi skulle selv finde på forsøg og vi skal sørme også lave en konklusion hvori man foreslår hvor vi kan bruge det henne i det morderne samfund! øhm.. det her er en rødbede.. den er rød... og du kan spise den... slut...

Emma.....

mandag den 10. september 2012

Jeg bor i en lille by

hej alle sammen, ville lige dele med jer at jeg bor i en lille by. Alle kender hinanden, og når en exchange student kommer til en by som denne så går der ikke længe før alle ved hvem du er! På skolen ved alle hvem jeg er, men drenge fra den anden skole i byen er skam også begyndt at vide hvem jeg er og høre ting om mig. Hahahahahha jeg synes nu det er meget sjovt at jeg kan få beskeder fra helt fremmede drenge, jeg måske lige har set på bus stationen uden at snakke med dem, som pludselig ved ting om mig.
Har fået mig små grine flip! Det er jo meget interesant for dem med en pige fra udlandet! De har haft dem før og har egentlig også selv en på deres skole, men som de så fint forklarer, så har de aldrig set en attraktiv exchange student! HAHAHHAHHAHAHAHAHHAHAHHAHAHHAHAH! Ja hvad siger drenge ikke for at smigre!

Emma

søndag den 9. september 2012

Lørdag d. 8 september

I dag fik Amy lov til at lege lidt med mit hår. Hun er begyndt på frisør skole, så hun klippede mine spidser og farvede mit hår lidt mørkere. Trængte til noget nyt, og endelig fik jeg samlet modet! Og måske er jeg blevet lidt for modig nu.. Sidder og tænker over alle mulige ting jeg måske skulle få gjort! Som dengang jeg ville have en navle piercing for at overvinde min frygt for navler... Har ikke en piercing i navlen, jeg hader stadig navler.. Måske skulle jeg til at komme over den åndsvage ting, men det er lettere sagt end gjort.. Og om mor og far tillader det er en helt anden ting! Mange piger har piercing her nede og jeg synes det er flot til tider. Men tanken om at nogen skal stikke noget i navlen af mig... jeg får kvalme..
Måske skulle jeg klippe mig korthåret? Eller få lavet dip dye. (det er hvor man farver spidserne af håret i en vild farve) eller måske skulle jeg bare slappe af og nøjes med at være lidt mørkere nu... heheh...

Emma







Fredag d. 7 September

Spiste aftensmad sammen med Megan, Claire og Eline på et pizzaria. Fik en rigtig god pasta. Det var simpelthen en hyggelig aften! Griner rigtig meget sammen med de 3 piger! I løbet af aftenen kom Jack. Han er en dreng fra skolen, samme årgang og en rigtig god ven. Det var nu ikke planen at han skulle spise sammen med os, men han havde fri fra arbejdet og sluttede sig til os. Det var da også hyggeligt nok :-) 

Emma

Torsdag d. 6 September

I dag strejkede alle lærerne på min skole, så vi behøvede ikke at komme i skole. De vil have mere i løn, overraskende! det handler jo aldrig om penge!
Så jeg brugte istedet dagen sammen med min V-familie i Toowoomba. Toowoomba er en by der ligger 2 timer væk fra Kingaroy. Den er meget større og har bedre butikker. Jeg fik købt mig 2 par shorts, en rigtig sød trøje og en ny hårbørste. Til frokost tog vi til Sizzlers. Det er virkelig et smart koncept! Du kan bestille mange forskellige ting, men de fleste tager fri sodavand og fri salatbar. Fri sodavand er billigt og du kan tage så meget som du vil, og der er mange forskellige slags. Og fri salatbar.. hvor skal jeg begynde.. Der er selvfølgelig "bland selv salat" kææmpe udvalg! og så er der også flere forskellige salater som allerede er lavet. Der er nachos og alt hvad der hører dertil. Så er der pasta. 2 forskellige slags pasta og 3 forskellige sovse. Så er der flødekartofler og chips. Og så er der også en kæmpe dessert bar! hvor man kan få is med mange forskellige toppings. Så er der chokolade mouse, brød budding (lyder ulækkert men det var faktisk godt) Små tærter med karamel og banan. og 2 andre deserter jeg ikke kan huske for jeg smagte dem ikke.. Men alt dette i kun 1 salat bar!! Det må meget gerne komme til Danmark!
Inden vi tog hjem tog vi på "Cold Rock" som er en australsk is butik, med et drømme koncept! Du kan få mange forskellige ting som banana split eller helt almindelig is, men de tilbyder noget som jeg aldrig har set før! Du vælger først din is smag, du kan vælge flere hvis du ønsker det. Og så tager de det hen på et bord som er frysende koldt. Der kan du så vælge maaange forskellige ting som du kan blande sammen med isen! Og så mixer de din is som du ønsker den! Jeg valgte at få rom rosin og blandede kiksen Oreo i og kage dej. Jeg var godt nok imponeret! Det er det sejeste! De har 387492409 forskellige slags is, og så kan du blande 4392849302457 ting deri. Vingummi, frugt, chokolade osv.
Nok om mad....  Det var en hyggelig dag!

Emma

Tirsdag d. 4 september.

I går var jeg ude at gå for mig selv i en time. Gik bare rundt i området hvor jeg bor mens jeg lyttede til musik. Vejret var godt og det var dejligt at få rørt mig lidt. Må indrømme at jeg savner gåture i skoven med min familie og hund. Man opdager hurtigt mange små ting man måske burde have værdsat lidt mere, når man er på den anden side af jorden. I dag tog jeg mig også en tur på lidt mere end en time, dog ikke alene. Henry, en dreng fra skolen, samme årgang, valgte at komme med mig og holde mig ved selvskab. Han bor rigtig tæt på mig, men han flytter på fredag. Så fra nu af må jeg gå alene igen.

Emma

lørdag den 8. september 2012

Weekenden, 31 August - 2 September

Tog med Megan hjem efter skole, da vi jo skulle på weekend tur til Rainbow beach!
Hun bor ude på landet, så de har en stor gård med heste, hund, kat, køer og kameler! (Hvor mange kan prale med at have en veninde med kameler i haven?)
Hun tog mig med ud at køre på en firehjulet crosser, rigtig sjovt at køre blandt kameler og køer. Og så så jeg også min første kænguru! Den kom springende ud foran os!
Men efter lidt tid var det jo tid til at køre. På turen var hendes mor, hendes far, hendes lille søster på 11, Megan, Rob som er en ven af familien og hans kone Liz, og lille mig selvfølgelig. Det tager cirka 3 timer at køre, men det går hurtigt når man har en masse at snakke om. Det var sent før vi ankom og så skulle vi slå "teltet" op. Men det var egentlig bare en trailer hvor man hev teltet op af, og så var der alt derinde. Køleskab og 2 dobbeltsenge! Meget smart!! Men vi fik sovet og var klar til næste dag! Vi tog ud til havet og ind til byen. Fik købt mig en lille flaske med alle de forskellige sandfarver i! WOW hvor er det flot! Om aftenen var der lejr bål, det var simpelthen rigtig hyggeligt at sidde der foran ilden! Og på campingpladsen var der også nogle tyske rygsæk rejsende.. eller hvad man siger? Næste dag kørte vi langs stranden og så på sandet! utrolig smukt!! Vi fik os også en lille svømme tur. Megan var ikke helt tilfreds "Vandet er jo koldt" HAHAHA NEJ! det var vaaaarmt! hvis man sammenligner det med Danske strande. Men det var en heeelt vildt fantastisk god tur! det var så smukt og Megan og hendes familie er rigtig søde :-)

Emma

Krammer til Megan

Vi skulle lige prøve at kælke ned af klitten på et stykke pap.. 

Megans lillesøster, Megan og jeg

Jeg bor i "Sunshine state"

Rob og Liz bor i Victoria 

Jump

Sittng on the car

Just some rocks 

Supergirls 

Sandet

Ude at bade

Torsdag d. 30. August

Var til dans i dag for første gang her nede. Det var meget anderledes fra hvad jeg er van til. Salen var cirka samme størrelse, men der var ikke et spejl. Danse læren var kun 1 år ældre end mig. Alle de andre var ældre end mig. eller alle og alle, vi er ikke så mange. Vi var mig, 3 andre piger, læren og en "hjælper". Hvilket er et meget lille hold. Selv om det er Hip Hop, så er det en helt anden stil! Det er lidt mere Beyonce end hvad jeg normalt danser, så nu skal jeg til at lære hvordan man shaker. HAHA
Men det var meget hyggeligt :-)

Emma

Så meget at fortælle.. SÅ lidt tid!

Hej alle sammen

Undskyld at jeg ikke har opdateret min blog i lidt tid, men har simpelthen haft for travlt! hvilket jo kun er en god ting. Men så gør jeg bare det hele nu, selv om det vil tage sin tid... Vil bruge titlen til at sige hvilken dato det skulle have været opdateret og så er alt godt igen.

Emma

tirsdag den 28. august 2012

Rainbow Beach!!

I søndags var jeg på hos min kontaktperson, og hun er rigtig sød! Hun har 2 dejlige børn på 3 og 5 år, og så er hendes mand også rigtig flink! Men jeg spiste frokost med dem og fik snakket lidt om det der nu skulle snakkes om :-)
Og så blev jeg også inviteret til BBQ, men det er først om noget tid.

Men men men men men men!!
Min veninde Megan og hendes familie har inviteret mig med til "Rainbow beach" hele weekenden! Så da min værtsfamilie sagde ja til det, sprang jeg op og ned af glæde! Tror det bliver rigtig fedt! Og det bliver skønt at få set lidt mere af Australien! :D


Og så med en sød veninde ved min side, så kan det KUN blive en fantastisk weekend! Glæder mig heeeeelt vildt! Grunden til at stranden hedder "regnbue stranden" er at sandet har flere forskellige farver! og nej, må skuffe mange af jer ved at sige at det er forskellige jordfarver... ikke blå, lilla og grønne farver.. Men det skulle nu være meget flot :-)

Emma

P.S. Billederne er ikke taget af mig, jeg har snuppet dem fra google.. Jeg ville lige blære mig lidt..

Ser det ikke bare skønt ud? 

Regnbue sandet 

lørdag den 25. august 2012

Friday night, girls night out

Hej allesammen!

I går var der jo fredag, sidste dag på ugen før weekenden begynder, og den kan godt være en smule lang en gang imellem.. Men HELDIGVIS var min skoledag lidt anderledes. Jeg fik lov til at tage med skolen til sports karneval. Så jeg brugte hele dagen på at kigge og støtte mine venner som var blevet udtaget til at deltage i forskellige discipliner. Det var en rigtig hyggelig dag.

Og så kom Rachel med mig hjem fra skole for at overnatte. Og om aftenen tog vi ud med pigerne for at spise og biograf bagefter. Virkelig en sjov aften! Har ikke grint så meget i lang tid! Vi var 6 piger afsted, så nu bliver mor glad, jeg har også "pigevenner" ;-) Filmen vi så hedder "Step up 4" og mindede mig lige om hvorfor jeg elsker at danse. Simpelthen en virkelig fed dansefilm! Bagefter var det bare mig og Rachel hjemme hos mig hvor vi brugte noget tid på at snakke om hovedrollen i filmen... han var slet ikke så dårlig. og selvfølgelig en masse andre ting, men det fortæller jeg ikke hvad er :-)

I dag inviterede Rachels mor os (Rachel og jeg) i biografen. Så endnu engang kom jeg i biografen. tredje gang på 1 1/2 uge. ret godt gået, måske kan jeg få et arbejde som filmanmelder eller sån noget. Men det var rigtig hyggeligt, og vi så "Hope Springs" hvis jeg husker rigtigt.. og handlede om et ældre par som prøver på at redde deres ægteskab. Også en god film.

I morgen skal jeg besøge min kontaktperson og spise lunch med hende.

Og på torsdag starter jeg til dans :-) Hiphop og jazz, for jazz er ligebagefter hiphop og det vil Amy gerne, så i stedet for at vente, så kan jeg lige så godt være lidt aktiv og prøve jazz af.

Emma

Fra venstre: Megan, Rachel, Claire og Eline

Kænguru

helt normale teenagers 

tirsdag den 21. august 2012

leadership day 1

I dag havde vi temaet "leadership". Så alle os year 11 lavede aktiviteter sammen og diskuterede hvad der skal til for at være en god leder. Næste år er vi åbentbart ledererne på skolen, så det skal vi være forberedte på. Det var en fin dag, men lidt anderledes end hvad jeg havde forventet. Og så fik vi jo lov til at have vores eget tøj på!! Har aldrig været så nervøs for at komme i skole p.g.a. tøjet før! Det har jeg jo altid været van til at gøre, så det var en lidt sjov følelse at få.

I morgen er dag 2 og vi arbejder videre på at blive gode ledere! Men det er jeg slet ikke i tvivl om at jeg bliver.

Var "down town" med 4 veninder og 1 ven i dag. Fik købt de basele redskaber som tandbørste, bodylotion, deo osv. Det skal man jo selv til at stå for nu. Og så fik jeg aftalt hvornår jeg skal møde min kontaktperson igen.

Emma

fredag den 17. august 2012

Brisbane og Ted

I tirsdag var jeg i Brisbane hele dagen. Skoleudflugt med dans! wuhuuu
Det var en heeelt vildt god dag! Vi har den bedste lærer til dans! Vi kørte fra kingaroy klokken 07:00 og var først hjemme 23:30! SÅÅÅÅ lang en dag! Var virkelig helt smadret den næste dag! Men vi tog afsted, spillede UNO i minibussen, det er rigtig hyggeligt, da vi kun er 5 piger på holdet! :-) Men først stod det på en workshop der varede 3 timer. Men det var sjovt og lærerigt ;-) Til frokost fandt jeg så meningen med livet. Min eneste ene, ægte KÆRLIGHED!!! Det var virkelig den bedste burger jeg NOGENSINDE har smagt! glem alt om burger king, mcDonalds og grilbare! Jeg var i himlen! hver eneste bid var så guddommelig! Ville gifte mig med den hvis det var muligt!

Vi fik også lige næsten 3 timer med shopping inde på Queenstreet, som er en kæmpe gade i Brisbane. Fik købt mig en lille grøn taske, iphone cover og en top med Jack Daniels. Har ledt længe efter den, så var meget glad da jeg fik den sidste de havde!

Efter det, skulle vi ind og se en forstilling. Den var virkelig god! den hed "where the heart is" og handlede om en dreng der tænker tilbage på hans barndom. Hans første kærlighed og hans familie der aldrig helt hang sammen. Faren drak, hans bror skred og så Døde faren. Det hele var uden ord, men de gjorde det simpelthen så godt! Man behøver slet ikke ord, de dansede hele historien! Var så rørt at der var tårer til stede! Har aldrig set noget lignende! Det var virkelig en oplevelse!

Her til aften var jeg i biografen og så "Ted" Ved ikke om den går i Danmark, men hvis den gør, så kan jeg godt anbefale den! Har grinet så meget til den!
Blev invitiret med af Jordan fra min klasse, jeg endte med at være den eneste pige sammen med 5 drenge, men hvem overrasker det? ;-)

Emma

lørdag den 11. august 2012

The deb

Var i går til "the deb" Da 3 af mine veninder skulle være debutanter. Og de var simpelthen sååå smukke i deres hvide kjoler! Jeg havde en rigtig sjov og hyggelig aften! Var ikke hjemme før halv 1 om natten, det overraskede mig lidt. Men det var da hyggeligt at få lært lidt dans af de ældre dansere, så når kommer hjem skal jeg nok vise jer hvordan man danser pardans!

og så fik jeg faktisk løbet mig en tur her i morges! klap på skulderen til mig!

Emma

Megan og Rachel

close up

Brooke

Adrian


Giovanna

Jack og Adrian

Jack og Adrian / MIcheal Jackson

Megan og Jack

Rachel + partner 

nejer fint 
Brooke og Adrian

Rachel + partner

Brooke og Adrian

Dans

Jack 

Alle debutanter

Rachel, mig og Megan

Rachel, Mig, Giovanna og Megan

Rachel og Jeg

Duck face

Jack, Mig og Adrian

Brooke og jeg

Jeg lærer lige at danse

Fællesdans

Brooke og Adrian, meget seriøse dansere! 

Adrian's lillesøster, Søøøøøøøød pige!!!

Emma, endnu en søøøøød pige!! 

Megan's lillesøster, Mig og giovanna

Giovanna, Megan og jeg