lørdag den 29. december 2012

Nytåret er på vej

Hej alle sammen. 

Sidste gang glemte jeg lige at fortælle om billedet af tærten. Her nede spiser de meget 'meat pie'. Køber man dem der er frosset i supermarkederne, så smager de ikke heeeelt vildt godt. Men laver du dem selv eller køber dem ved en god bager, så er de faktisk ikke helt så tossede. Denne bager man kan se på billedet, er en rigtig god bager med MASSEVIS af forskellige pies, og min værtsfamilie stopper altid der hvis de kører ud til kysten og skal igennem byen. Billedet er så den tærte jeg fik, 'Steak and mushroom' derfor er der et lille billede af en ko og en mushroom.. nu har jeg glemt det danske ord, anyway så ikke dette før jeg havde taget nogen bidder, men synes nu at det var vældig sødt. Man kunne få mange forskellige slags, man kunne få med ost i, kartofler eller noget helt andet. Og så var der også forskellige slags kød man kunne få. Der var ko, gris, kylling osv. men også nogle lidt anderledes som krokodille, kænguru og Emu. Nu har jeg allerede smagt kænguru, men gik nu alligevel for kylling på vej der ned og ko på vej hjem. 

I morgen tager jeg til Brisbane med familien Anderson (min 2. familie). De inviterede mig med til at se tennis, så de henter mig op i morgen tidlig. Det skal nok blive en god oplevelse. 

Og mandag er det jo nytårsaftensdag, hvor jeg troede vi skulle til Sunshine coast. Men Shirleys forældre besluttede sig for at komme på besøg og blive en uge, så det kommer vi ikke alligevel. I stedet kommer Rachel hjem til mig og overnatter. Her nede er det ikke en helt vildt stor dag, og fandt også ud af at det er ulovligt at fyre med fyrværkeri! Så det bliver første nytår uden det. Hvis man tager ud til de store byer har de nogle offentlige steder hvor de fyrer af, så der må man gerne komme og kigge. Men nu bor jeg altså i en lille by, så jeg må leve uden. 
Her nede kender de heller ikke noget til at hoppe ned fra en stol klokken 12 for at hoppe ind i det nye år, så jeg tænker at jeg vil opgradere det til at hoppe i poolen klokken 12! Det er der nok ikke mange der kan prale med! ;-) 


Godt nytår alle sammen! 

Emma 

torsdag den 27. december 2012

Så blev der dømt jul!

Så er jeg kommet tilbage fra The Gold Coast, og sikke en tur det har været!

I søndags kørte jeg afsted med Brock, vi kom lidt sent derud så vi nåede ikke at komme på stranden mens vejret var til det.

Mandag (Juleaftensdag) Tog vi så til stranden. Vi tog ud at bade, men jeg blev skam en smule skræmt da jeg fandt ud af at bølgerne var stærke nok til vælte mig omkuld så jeg hverken vidste hvad der var op eller ned, så næsten hele mit liv passere foran øjnene på mig (Hvor har jeg egentligt haft et fedt liv - og jeg er kun 16! ) men jeg overlevede da! ;-)
Senere hen på aftenen (da det var morgen i DK) fik jeg så et opkald fra mor så jeg kunne sige Glædelig jul til hele min familie og tillykke med fødselsdagen til min Omma. Jeg er rigtig glad for at jeg fik snakket med dem, men det var godt nok hårdt. Skulle godt nok lige side og sluge det hele da vi lagde på. Men håber virkelig at de havde en vidunderlig jul derhjemme!!

Tirsdan (juledag) er dagen hvor de fejrer jul. Jeg vågnede op klokken 5:30 som et lille barn. Alle andre sov stadig.. Så jeg valgte at tage tøj på og få mig gjort klar til det hele. klokken 6:15 blev det simpelthen for kedeligt, så da klokken var 6:30 var alle de andre også vågne ;-)
Efter at de fik taget tøjet på kørte vi så ud til Reece (værtsbror) og hans kæreste Mia, hvor juletræet hvor oppe med fine gaver under det. Da vi kom begyndte vi så med at åbne gaver, en af gangen. Efter gave åbningen skulle vi spise morgenmad. En masse frugt, yoghurt, æg og bacon. Og så drikker man også champagne blandet op med appelsin juice til morgen mad. Efter morgenmad begyndte folk at kigge lidt nærmere på gaverne. DVD'er blev sat på, helikoptere blev fløjet rundt med og en pude blev også lige afprøvet. Derefter sad vi og fik lidt snacks og noget mere champagne. Efter det, tog vi os en svømmetur i poolen, og da vi kom op fik vi os en reje cocktail. Så sad vi ned, så lidt 'friends' og bare slappede af med de der ting man trækker i som vi bruger til nytår.. de kalder dem crackers. Da aftensmaden var klar satte vi os ud til bordet. Vi fik Ham, chippies, salat og grøntsager. Efter dinner var der dessert. Mango cheesecake og en marengskage. Vi fik også lidt flere crackers. Da det blev sent og alle var trætte tog vi hjem og sov.
Deres jul var meget mere afslappet end hvad jeg er van til. Meget MEGET anderledes fra hvad jeg er van til, men jeg nød skam julen! Og det var da også helt vildt at prøve at fejre jul på en helt anderledes og ny måde, men som man siger, ude godt - hjemme bedst ;-)

Onsdag tog vi ud og shoppede. Hernede er det Boxingday efter jul. ALT er på udsalg! OG ALLE er ude at shoppe! Vi brugte over 45 minutter på at finde en parkeringsplads. Der var bare mennesker overalt! Jeg fik købt mig en stor taske som jeg kan tage med mig ud når jeg skal sove hos veninder, eller på en lille mini ferie.

Torsdag ( i dag) gik turen hjem, men først et smut i IKEA. Der er ingen forskel på denne kæde ligemeget hvorhenne i verdenen du er. Det er det samme koncept. Men en ting de havde her (som ikke er nødvendigt i DK) Var et svensk mad marked! Så jeg fik købt mig en lille rugbrødsblanding og flødeboller! Jeg var simpelthen så lykkelig da jeg fandt det! Så nu må vi se hvordan det går i morgen med at bage det.
Og nåe ja... Sengen i hytten var ikke så god, så da vi kom til IKEA lagde jeg mig bare lige hurtigt på en god seng... Og så faldt jeg i søvn.. hehe


Emma




En sød lille bager, med gode tærter. Min vFamilie stopper der hver gang. 
Fik mig til at tænke på far. 






Huset ved Gold Coasten


Kurt laver morgenmad

Morgenmad

Nu er det anden gang jeg ser nogen få alle sæsonerne af friends foran øjnene af mig. (Mia) 

Pheobe med hendes nye legetøj og fine rensdyr øre på. 


Tager lige en lur på et offentligt sted. 


Pheobe hjælper med at pakke op. 



onsdag den 19. december 2012

Glædelig Jul

Glædelig Jul alle sammen! Og godt nytår!

Nu har jeg så haft sommerferie i godt og vel 3 uger tror jeg. Jeg holder ikke rigtigt styr på det. Men en masse er sket!

Jeg er flyttet ind hos min nye familie og de er bare rigtig skønne!! Der er Shirley, Russell og Brock (18) som bor hjemme, og så har de to andre drenge der er flyttet hjemmefra. Føler mig godt tilpas hos familien, og jeg har et super forhold til Brock. På søndag tager vi til 'surfers paradise' og holder jul der. Det skal nok blive rigtig godt! Der kommer de to andre brødre også. Har kun mødt dem 1 gang før, men de virker begge til at være nogle søde drenge.

Og så tænker i nok på hvad jeg har brugt min ferie på? Jeg har ikke lavet det helt vildt store, jeg har bare hygget mig en masse med mine venner, svømmet i poolen og brugt tid med familien. Men jeg kan nu meget godt lide det på denne måde.
Jeg tog dog til Brisbane en dag sammen med Shirley og Russell, der mødte jeg Reece ( en af brødrerne)  for første gang. Så fik vi juleshoppet en smule. I morgen tager jeg til Toowoomba for at shoppe med Megan og hendes familie.

Ville rigtig gerne have været med Megan i Melbourne for at besøge hendes familie dernede, men jeg har desværre ikke tilladelse til det :-( Planen var nemlig at vi skulle tage et fly derned, bare mig og hende, og så ville hendes bedsteforældre samle os op, men jeg må ikke rejse alene :-( øv øv.. Og jeg skulle også have besøgt en veninde i Sydney, men det må jeg heller ikke :-(

Og jeg er forresten også halvvejs igennem midt forløb! Det hele er gået så stærkt, de næste par månede går sikkert endnu stærkere! Og før jeg ved af det, så skal jeg hjem.. Men det gider jeg slet ikke at tænke på nu, lige nu skal jeg bare have det godt ;-)

Og så det uundgåelige emne.. Julen..
Må ærligt indrømme at jeg ikke brudt mig om tanken om jul uden min familie. Så jeg har faktisk bare bildt mig selv ind at det ikke er jul. Det gik rigtig godt for mig, hjemveen var ikke speciel stor indtil i dag hvor min far kontakter mig. Så måtte jeg indse at det rent faktisk bliver jul i år. Om jeg så kan lide det eller ej. Men det skal nok gå, vi tager til stranden så julen bliver da anderledes men også en utrolig fed oplevelse.

På lørdag spiser jeg frokost sammen med min kontaktperson og hendes familie. Jeg blev rigtig tætte med dem i perioden hvor jeg boede hos dem. Det var rigtig dejligt, før så føler man sig bare den smule mere tryg. Jeg har købt julegaver til dem også. De to børn er så dejlige, og de er så søde når de ser mig! Alexander ville faktisk ikke lade mig gå da jeg skulle flytte videre til min nye familie, han spærrede vejen og gjorde alt hvad han kunne. Det var simpelthen så sødt!
Mindede mig også lige om dengang min lillebror havde planer om at bombe australien af denne simple grund, så kunne jeg jo ikke tage afsted. Så dejlig han er.

tror det var det for denne omgang, håber forældrerne er tilfredstillede ;)

Emma :)