lørdag den 13. oktober 2012

Ny værtsfamilie.

Hej alle sammen.

Har store nyheder! Jeg er flyttet familie og bor nu hos en pige fra skolen og hendes familie som består af Rob (far) Carol (mor) Shaun (storebror) og selvfølgelig Claire.

Den seneste tid har været lidt op og ned. Må ærligt indrømme at jeg ikke altid brød mig helt vildt om at være hjemme hos min anden familie. Vores personligheder var meget forskellige.. Vi misforstod hele tiden hinanden og havde forskellige ønsker om hvordan man bruger sin tid. Dem som kender mig ved at jeg elsker at være ude blandt venner, men det betyder skam ikke at jeg ikke bruger tid med min familie. Men min familie ønskede tingene lidt anderledes.. Så det var lidt akavet, for de sagde næsten aldrig nej, men blev lidt mugne uden at fortælle mig hvorfor. Og tingene bliver bare meget akavet når man ikke kan kommunikere ordenligt og man ønsker at bruge sin tid på helt forskellige ting.

Så jeg fik snakket med min kontakt person omkring det, og vi fik aftalt et nyt møde i tirsdags. Amy og jeg snakkede i lang tid, også efter mødet. Jeg prøvede at forklare hende at jeg ønskede at flytte, selv om hun ikke var nået til det punkt endnu. Jeg kunne bare ikke se en grund til at blive ved med at kæmpe, når man ikke kan ændre på hvem man er, for det var jo der det gik galt.

Et par dage senere får jeg at vide at min nye familie er klar til at få mig. Men at det var op til Amy og jeg hvornår jeg ønskede at blive flyttet. Amy ønskede ikke at jeg skulle skynde mig væk så vi aftalte næste lørdag. Jeg inviterede dem også ud at spise for at have en farvel dinner. Jeg ønskede at slutte af som venner.

Men i morges lige efter morgenmad bad hun mig om at flytte så hurtigt som muligt. Jeg ringede til min nye familie, pakkede mine ting og var ude af huset efter 1 1/2 time. Det hele skete så hurtigt, så der gik lidt tid før jeg opfattede at jeg faktisk er flyttet nu. Jeg ved ikke hvad der skete, og hvorfor jeg lige pludselig blev smidt ud på denne måde, men jeg er rigtig glad for at være hos min nye familie, så jeg ser det ikke som et problem.

Vil fortælle lidt om dem senere, og vise jer mit nye hjem. Men lige nu er jeg træt, det har været en overraskende dag som kom lidt pludseligt selv om jeg godt vidste at jeg skulle flytte.

Godnat alle sammen
Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar