søndag den 9. september 2012

Torsdag d. 6 September

I dag strejkede alle lærerne på min skole, så vi behøvede ikke at komme i skole. De vil have mere i løn, overraskende! det handler jo aldrig om penge!
Så jeg brugte istedet dagen sammen med min V-familie i Toowoomba. Toowoomba er en by der ligger 2 timer væk fra Kingaroy. Den er meget større og har bedre butikker. Jeg fik købt mig 2 par shorts, en rigtig sød trøje og en ny hårbørste. Til frokost tog vi til Sizzlers. Det er virkelig et smart koncept! Du kan bestille mange forskellige ting, men de fleste tager fri sodavand og fri salatbar. Fri sodavand er billigt og du kan tage så meget som du vil, og der er mange forskellige slags. Og fri salatbar.. hvor skal jeg begynde.. Der er selvfølgelig "bland selv salat" kææmpe udvalg! og så er der også flere forskellige salater som allerede er lavet. Der er nachos og alt hvad der hører dertil. Så er der pasta. 2 forskellige slags pasta og 3 forskellige sovse. Så er der flødekartofler og chips. Og så er der også en kæmpe dessert bar! hvor man kan få is med mange forskellige toppings. Så er der chokolade mouse, brød budding (lyder ulækkert men det var faktisk godt) Små tærter med karamel og banan. og 2 andre deserter jeg ikke kan huske for jeg smagte dem ikke.. Men alt dette i kun 1 salat bar!! Det må meget gerne komme til Danmark!
Inden vi tog hjem tog vi på "Cold Rock" som er en australsk is butik, med et drømme koncept! Du kan få mange forskellige ting som banana split eller helt almindelig is, men de tilbyder noget som jeg aldrig har set før! Du vælger først din is smag, du kan vælge flere hvis du ønsker det. Og så tager de det hen på et bord som er frysende koldt. Der kan du så vælge maaange forskellige ting som du kan blande sammen med isen! Og så mixer de din is som du ønsker den! Jeg valgte at få rom rosin og blandede kiksen Oreo i og kage dej. Jeg var godt nok imponeret! Det er det sejeste! De har 387492409 forskellige slags is, og så kan du blande 4392849302457 ting deri. Vingummi, frugt, chokolade osv.
Nok om mad....  Det var en hyggelig dag!

Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar