fredag den 3. august 2012

Aboriginal dag

I dag var der et arrangement på skolen. Det virker til at være en skole med mange projekter! Men det var en heeeelt vildt fed dag! Fik lært en masse om kulturen, fik malet et billede, aboriginal style selvfølgelig ;-) jeg ville gerne have taget den med hjem, men det måtte vi ikke.. Alle malerierne skal bruges til et stort kunstværk.. øv øv, var ellers meget stolt! Og jeg kunne heller ikke tage et billede af det, for vi må ikke bruge vores telefon på skolen. Ser de den, tager de den.. Det er dog ikke sket endnu! Og havde ikke lige mit kamera med i skole. Men kan fortælle at det var en skildpadde! Meget sød!! Vil se om jeg kan få taget et billede af den på et senere tidspunkt sammen med alle de andre billeder! Fik også dræbt en masse dyr med spyd! Det var ikke rigtige dyr, de var lavet af træ. Det gjorde egentlig ikke den store forskel, for jeg var ret så dårlig og fik ikke slagtet et eneste dyr.. jeg ville sulte i skoven, eller blive nød til at stjæle fra andre mennesker. Som jeg også fortalte tidligere skal jeg jo i avisen. Og fotografen havde virkelig en perfekt timing ved at komme midt i spydkastning... Det skal nok blive et SMUKT billede... Håber ikke det er alt for tydeligt at jeg er håbløs med et spyd i hånden! selv om det kunne være lidt sjovt. De serverede også kænguru pølser. Fik smagt det, og en anden traditionel suppe. Fik godt nok lidt ondt i maven bagefter... men det var nok mere tanken om at jeg spiste kænguru.. Og det hjalp da heller ikke at en af mine veninder pegede på en kænguru på en mønt og sagde "You just killed that!" tak for det... 

Men alt i alt, rigtig super fed dag!!! 

Emma 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar